Spring til indhold
Alle guides
Vognmand 5 min. læsning

Live-kort og vagtoversigt

Følg flåden på kortet, og se hvem der er på vagt — live og over hele døgnet.

Live-kort

Live kort viser den aktuelle placering af jeres aktive køretøjer. En signaturforklaring oversætter farverne: Online, På tur, Offline og Fejl. Vælg en vogn, og et panel viser kaldesignal, signal ("sekunder siden"), fart, chauffør og position — med en genvej til at administrere vognen.

Kun de aktive

Som standard vises vognene i drift. Slå "Kun aktive" fra for også at se offline vogne. Falder en position ud, samler kortet vognene under "Sidst set", så du med det samme kan se, hvilke der mangler signal.

Vagtoversigt — i dag

Under Vagtoversigt giver fanen "I dag — live" et øjebliksbillede: tal for Aktive vagter, Online, Forsinket og Offline, og en tabel pr. chauffør med vogn, aktuel tur, GPS og starttid. Har en chauffør ikke tjekket ind, står der "Indtjek mangler".

Luk en vagt manuelt

Skal en vagt afsluttes udefra, vælger du Luk vagt på rækken. En dialog gør opmærksom på, at turen ikke afsluttes automatisk, og du kan skrive en årsag, der gemmes i revisionsloggen.

24-timers oversigt

Den anden fane viser hele døgnets belægning som et tidsforløb — antal vogne, i drift nu, ture i alt, gennemførte og aflyste. Bladr mellem dage, eller spring til I dag med ét tryk.

Vagter startes altid af chaufføren i appen ved skiftets begyndelse — aldrig fra portalen.

Fik du ikke svar? Ring +45 78 70 78 75 (man-fre 08-18) eller skriv til support@flexnu.dk — svar inden 1 arbejdsdag.